SOMMERSTED BY OG EGN

Sommersted er en mindre by, eller stor landsby om man vil, hvor der i selve byen er ca. 1050 indbyggere, og med den nærmeste omegn er der ca. 1550 indbyggere.

Mange veje mødes i og omkring Sommersted. Byens hovedgade er således en del af diagonalvejen Christiansfeld – Gram – Ribe. Mod øst ender byen ved Jels – Haderslev landevejen og mod vest afgrænses byen af Aabenraa – Vojens – Vejen – Billund vejen. Der er ikke langt direkte til Kolding via Højrup og Ødis, eller man kan køre over Vamdrup. Via Rødding kan man komme til både Brørup og Ribe.

For den der interesserer sig for naturen, repræsenterer by og egn umiddelbart et tværsnit af det jyske landskab. Når man kommer til byen fra vest mødes man af det vestlige Jyllands granbevoksning. Nåletræsbevoksningen findes i hele det vestlige opland, hvor vi også har Stursbøl plantage der skjuler det gamle hedeslettelandskab. Her krydsede hærvejen Ribe-Nørreå systemet ved Slevad bro. Nørreå, der fortsætter nord om Sommersted, er et rigt fiskevand.

Granbevoksningen i byens vestlige udkant vokser i istidens smeltevandsfloders afløbsstrækninger, med deres flade sandede vidder, som man aner vest og syd for byen. Disse områder havde strategisk betydning for beherskelsen af hærvejsovergangen over åen, og gav anledning til et stort slag i den tidligste middelalder.

Når man fra vest bevæger sig gennem byen afløses granerne af løvtræer, som er den overvejende bevoksning i Sommersted skov og i Revsø skov øst og nordøst for byen. Dette svarer ganske nøje til, at man landskabsmæssigt møder istidens brærand ved den østlige udkant af byen med det mere frugtbare og lerede østjyske randmorænelandskab i form af bakker. Kirkehøjen er den vestligste af disse bakker. Isen har aflejret sten, der stadig kan findes på markerne i bakkerne. Er man heldig, eller kigger man blot godt efter, kan man finde sten bragt hertil af isen fra forskellige steder i Skandinavien. Man kan også finde sten dannet af millioner af år gamle aflejringer, der indeholder forstenede havdyr, strømstriber i gammel havbund eller rester af forstenede træer.

Sommersted og nærmeste opland er i virkeligheden et meget gammelt samfund. Lige nord for Nørreå har man fundet spor af en boplads fra Hamborg kulturen, den første kendte kultur efter sidste istid.
Stenalderen er rigt repræsenteret. Landmændene finder til stadighed stenøkser og andre stenredskaber i deres jorder.
Selve bebyggelsen i Sommersted er begyndt omkring den gamle hedenske helligkilde, der endnu findes spor af ved Sommersted kirke. Man mener iøvrigt at navnet Sommersted kommer fra Sommersæter, der er de marker, hvor man lod kvæget græsse om sommeren.

Byens ældre historie knytter sig til Tørning området, et område med en historie der er bestemmende for, hvordan Danmarks riges grænser ser ud i dag. Som et led i Tørning Borgs befæstningssystemer, og med den danske kongemagts modbefæstningssystemer fra 13-1400 tallet, findes der stadig lige omkring Sommersted rester af to gamle voldsteder, nemlig Tovskov voldsted mellem Mølby og Lerte, og Slotsbjerget ved Revsøgård.
Byen har således fæste tilbage til de tidligste tider op igennem middelalderen og i nyere tid har byen fungeret som landbrugsområde, og den gamle landsbystruktur ses fortsat i Sommersteds østlige del. På et kort kan man se det gamle markmønster, der stråler ud fra landsbyens oprindelige gårde.

Byens form som vi ser den i dag, en langstrakt by med 2 centre, er bestemt af dels den gamle landsbys beliggenhed, og dels af anlægget af den jyske længdebane i 1864 suppleret med anlægget af kleinbanerne (de sønderjyske smalsporsbaner) i 1906. På denne måde blev der skabt et stationscenter i den nuværende bys vestlige del, og disse 2 bycentre er først indenfor de sidste IS år vokset sammen til en sammenhængende by.

Som et lille kuriosum kan nævnes, at Sommersted i perioden 1906 til 1928 var den by i Danmark, der bortset fra København havde flest banegårde. Der var 5 af slagsen, hvor kun en af dem fungerede som trinbrædt. Resten var større banegårde med op til 24 skiftespor. Kun statsbanegårdsbygningen er revet ned, og man kan således stadig se de resterende 4 bygninger fra kleinbanetiden.

Byudviklingen kan tydelig aflæses i bebyggelsen. Som tidligere nævnt finder man i den østlige del af byen, det man stadig kalder for landsbyen med dens danske bondegårde og markerne strålende ud herfra. I den vestlige del af byen finder man et miljø, der ligner den klassiske danske stationsbystil iblandet en let genkendelig tysk stil fra Søndedyllands tyske periode. Her fremtræder posthuset som en fin repræsentant for tysk etatsbyggeri. De 2 dele af byen hænger nu sammen, idet der imellem dem er tilbygget villakvarterer, hvoraf det nyeste område er modnet for fa år siden.

Byplanlægningen sigter på at bevare denne spindende struktur, samtidig med at byen tilpasses fremtiden. Byens indbyggere har deltaget livligt i diskussioner om byens fremtid, og den nu foreslåede udviklingsplan er et udtryk for borgernes ønsker.

Man vil forsøge at bevare de nævnte grundtræk, og så supplere byens sydvestlige del med den småindustri og det håndværk der skal hjælpe til med at bære lokalsamfindet ind i det næste århundrede. Byens østlige ende vil man forsøge bevaret som landsbyen, og udbygge denne del som byens kulturelle centrum. I dette område findes allerede nu byens skole, der er overbygget. I Sommersteds opland findes mindre skoler, hvorfra eleverne i 5. klasse flyttes til Sommersted skole. I kulturenden af byen findes også børnehaven, der er udbygget til 40 børn og beliggende i nær tilknytning til såvel skole som ældreboliger. Denne nære kontakt udnyttes godt af alle 3 institutioner. Plejehjemsfunktionen, der ligesom børnehaven er selvejende, samler i hver uge interesserede ældre i området til samvær.

I denne ende af byen findes også de fleste sportsfaciliteter beliggende omkring en moderne sportshal.

Der gøres meget i Sommersted for at beskæftige alle aldre i fritiden. Byen har mange foreninger og fællesaktiviteter, hvoraf den største er SIF, Sommersted idræts forening, der organiserer mange slags idræt. Der findes også en rideklub. Sportsforeningerne arrangerer byfester for at indsamle midler til ungdomsarbejdet. Der er også en årlig musikfestival.

Sommersted skole gør et stort arbejde for eleverne, og er dermed med til at holde dem knyttet til lokalsamfundet så.lang tid som muligt. I Somniersted findes også en ungdomsskole, hvor der undervises svarende til folkeskolens 2 sidste år. Vedrørende videreuddannelser er der udniærkede busforbindelser til Haderslev, hvor megen erhvervsfaglig og bogmæssig uddannelse foregår. Men herudover er den offentlige transport til og fta Sommersted noget begrænset.

Kommuneplanmæssigt er Sommersted udlagt som lokalcenter. For såvel den, der vil benytte byen som bopæl, som for den, der ønsker lokalsamfundet som grundlag for sin virksomhed, eksisterer der allerede de ting og personer der er nødvendige. På butikssiden kan nævnes købmand, bager, slagter, gårdbutik’bank, posthus, gartner, radio og TV rep., frisør og apoteksudsalg. Der er hotel. Håndværkersiden er også velforsynet: der er bl.a. elinstallatører, tømrer, snedker, VVS installatør og blikkenslager. Der er også automobilforhandlere, mekanikere og servicestationer.

Som det fremgår, gemmer der sig bag facaderne langs byens lange hovedgade et meget Spændende bysamfund, hvor man direkte med sine øjne kan aflæse, hvordan det er opbygget til det, det er i dag. Man kan se sammenspillet af de naturmæssige forhold med de historiske faktorer og de samfundsmæssige udviklinger. Sommersted indeholder potientielle muligheder for en erhvervsmæssig udvikling, for den der ønsker at bygge en virksomhed op.

Grundlaget for familiens trivsel er til stede. Naturen ligger lige udenfor døren. Store væsentlige udviklinger i Danmarks historie fremgår af byen og dens opland.

Huskede vi at nævne, at byen er sønderjysk, og fremtræder som sådan med meget velholdte huse og velpassede haver. Befolkningen er åben og tager vel imod nye medborgere.

Byen har også et frivilligt brandværn