U13 drenge vandt regionsfinalerne

I forbindelse med byfesten ”Sommersjov i Sommersted”, lørdag den 16. juni afholdt DBU Jylland regionsfinaler for U13 drenge.
Alle de deltagende hold var fra DBU´s region 4 som dækker det sydlige Jylland (de tidligere Ribe og Sønderjyllands amter).
De bedste hold fra turneringen kvalificerede sig til regionsfinalerne.
Der blev spillet noget flot fodbold på banerne den dag.
Alle hold spillede 4 kampe og drengene fra Sommersted IF blev regionsmestre med Fjelstrup på en flot 2. plads.
På billedet er Sommersted drengene i de blå trøjer og Fjelstrup i grønne trøjer.

Stort tillykke til drengene fra Sommersted og deres trænere Claus Jørgensen, Steen Jørgensen og Jacob Bram.