Efterår / vinteraktiviteter i Sommersted IF

Det kan jeg gå til i Sommersted IF.
Efterår 2018.

Gymnastik:

Tumlinger
Aldersgruppe 1-2 årige
Træner: Karin Høgh og Christina Bonde
Tid og sted: Onsdage kl. 16.30-17.15 i salen (første gang d. 12. sept.)
Kontingent: 400,- kr. Prisen er inkl. opvisnings T-shirt til barnet og 1 voksen
Holdet har fokus på motorisk udvikling af de yngste.

Vildbasserne
Aldersgruppe 3-4 årige
Træner: Winnie og Jacob Lund
Tid og sted: Tirsdage kl. 17.00 – 18.00 i salen (første gang d. 11. sept.)
Kontingent: 375,- kr. Prisen er inkl. opvisnings T-shirt.
Vildbasserne er for drenge og piger 3 – 4 år. Vi skal hoppe og danse, krybe og kravle, løbe og svede, lave redskabsbaner, måske lave rim og remser og meget, meget mere. Vi vil bl.a. have fokus på at udvikle balance og koordinationsevne, og på at give barnet en glæde ved at bevæge sig. Barnet bør som hovedregel være fyldt 3 år ved sæsonstart, og forstå en kollektiv besked.

Spilopperne
Aldersgruppe 5-6 årige
Træner: Heidi Samuelsen og Mette Høyer
Tid og sted: Torsdage kl. 17.00 – 18.00 i hallen (første gang d. 13. sept.)
Kontingent: 375,- kr. Prisen er inkl. opvisnings T-shirt.
Spilopperne er for store børnehavebørn samt 0. klasse. Vi skal lege, hoppe, krybe og kravle. Vi vil lave redskabsbaner og for-øvelser til spring. Vi skal løbe, svede, trille og tumle, og lære de første trin til rytmegymnastik. Alt sammen for at træne balance, koordination og rytme. Så mød op – vi glæder os til at se dig.

Turbo Kids
Aldersgruppe 1.-2.-3. klasse
Trænere: Burhan Kuttlovci, med flere
Tid og sted: Tirsdage kl. 16.45 – 18.00 i hallen (første gang d. 11. sept.)
Kontingent: 375,- kr. Prisen er inkl. opvisnings T-shirt.
Turbo Kids er holdet for piger og drenge der gerne vil have gang i den. Vi skal lære begyndende spring – både i trampolin og banespring. Vi skal lære grundøvelser til rytmegymnastik, men vi skal også træne styrke, kondi og koordination – alt sammen blandet med leg og sjov.
I år forsøger vi et nyt tiltag. Én træning inden og én træning efter jul erstattes begge med én times weekendtræning i springcentret på Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole før og efter jul. Datoerne er ikke på plads endnu. Dette er inkluderet i prisen.

Kid Mix
Aldersgruppe 4.-5.-6. klasse
Trænere: Thomas Schmidt
Tid og sted: Torsdage kl. 18.15 – 19.30 i hallen (første gang d. 13. sept.)
Kontingent: 375,- kr. Prisen er inkl. opvisnings T-shirt. Vælger holdet dyrere opvisningstøj,
kan der blive tale om delvis egenbetaling.
Er du til gymnastik med fart over feltet, så skal du gå på Kid Mix. I løbet af året skal vi øve alt lige fra trampolinspring, banespring, håndstand, rytmiske serier og meget mere. Der er selvfølgelig også plads til sjove lege som giver os et super godt fællesskab. Du får sved på panden og sjov i gaden. Holdet er for både piger og drenge.
I år forsøger vi et nyt tiltag. Én træning inden og én træning efter jul erstattes begge med én times weekendtræning i springcentret på Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole før og efter jul. Datoerne er ikke på plads endnu. Dette er inkluderet i prisen.

For de voksne:

Herre-holdet
For hvem: Mænd mellem 30 og 99 år
Træner: Thomas Schmidt
Tid: Tirsdage kl. 19.00 – 20.00 i salen (første gang d. 11. sept.)
Kontingent: 375,- kr.
Det er slet ikke farligt at møde op – her er plads til alle, og stemningen er i top.
Herreholdet byder på motion og klassisk gymnastik for voksne mænd. Der vil ikke blive lavet springgymnastik, til gengæld vil der blive mulighed for at få pulsen op, lidt boldspil, en masse godt sammenhold og smil på læben. Så kom bare op af sofaen.
Holdet deltager ikke til opvisning.

Østrogenerne
For hvem: Kvinder i alle aldre kan deltage, uanset alder, størrelse og form.
Træner: Lotte Mathiesen
Tid: Onsdage kl. 18.30-19.30 i salen (første gang d. 12. sept.). Fortsætter frem til jul.
Kontingent: 185,- kr.
Lette, bløde, blide bevægelse for hele kroppen. Vi bliver løsnet op, mens vi samtidig styrker muskler, vi havde glemt, vi havde. Vi deltager som dem vi er, og der er ingen opvisning.
Medbring et tæppe og evt. et lille håndklæde og lidt vand.

Fitness for alle
For hvem: Mænd og kvinder fra 15 år og opefter.
Træner: Randi Krab
Tid: Tirsdage kl. 18.00 – 19.00 i hallen. (første gang 18. sept.). Fortsætter frem til jul.
Kontingent: 300,- kr.
En time med focus på at træne kroppens store muskelgrupper, såsom ben, balle, mave og ryg.
Vi arbejder med funktionel træning, balance og puls, det giver dig de bedste muligheder for at bevare muskel styrke og stabilitet i hverdagen.
Vi bruger forskellige redskaber som bodybar, elastikker, thera band og store bolde.
Husk indendørssko og vand.

Gymnastiksæsonen starter i år stille og roligt op allerede i uge 37. Dette er et nyt tiltag, som vi vil afprøve i år. For ikke at ødelægge det for hinanden i idrætsforeningen, så skal jeres børn gerne afslutte evt. igangværende idrætsgrene før gymnastik start. Bare rolig, ugerne frem til tilmeldingsfristen for gymnastikhold er evt. prøvetimer.
Tilmelding skal ske senest i uge 41 via SIFs hjemmeside (www.sommersted-if.dk/Gymnastik).
Husk barnets navn og fødselsdato skal oplyses ved tilmelding.
Tilmelding på hjemmesiden er vigtig, så vi kan kontakte jer, hvis jeres barn bliver dårlig el. lign.
Kontingenterne går til indkøb og vedligehold af gymnastikredskaber og springredskaber, samt til uddannelse af trænerteamet.
Som et nyt tiltag kan betaling foretages med diverse kreditkort.

Til info er der er ingen træning i efterårsferien samt juleferien og vinterferien.

Aldersgrupperne for de enkelte hold er vejledende – det er altid vigtigt, at barnet går på et hold som fysisk og mentalt passer til barnets udvikling. Er du i tvivl om hvilket hold der er det rigtige til dit barn, så tag evt. en prøvetime på begge hold, og tal også meget gerne med trænerne.

Gode råd til en vellykket gymnastiktime for alle:

1. toiletbesøg inden timens start
2. langt hår SKAL sættes op
3. børnene skal have bare fødder eller gymnastiksko på
4. tag smykker af før gymnastiktimens start (hvis huller i ørerne er så nye, at øreringe ikke må tages ud, beder vi jer sætte tape/plaster på i den periode)

Er du i tvivl om, hvilket hold der er det rigtige til dit barn, eller har du andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Med venlig hilsen
Rikke Skrubel (30 17 88 53)
Charlotte Rasmussen Holm (26 29 51 49)
Annette Kjær (22 55 19 89)
Lene Fuglsang Bossen (22 79 22 21)
Winnie Bech Lund (23 72 42 43)

Fodbold, indendørs, børn:
Starter uge 43 (efter efterårsferien)
Under planlægning. Yderligere informationer følger senere.

Håndbold børn:
Starter uge 43 (efter efterårsferien)
Under planlægning. Yderligere informationer følger senere.

Svømning:
Starter uge 36.
Svømning for alle, både børn og voksne, hver torsdag fra kl. 18.00 – 20.00 i Vojens svømmehal.
Se mere på www.sommersted-if.dk

Badminton børn:
Starter uge 43 (efter efterårsferien)
Drenge og piger, ca. 3. – 7. klasse. Onsdag kl. 18.15 – 19.15 i hallen.

Badminton, voksne:
Starter uge 36.
Motionist badminton tirsdag fra kl. 19.00 – 22.00.
Desuden fredag kl. 15.00 – 16.00 til reduceret pris.
Se mere på www.sommersted-if.dk om priser og booking af bane.

Kom og vær med, vi glæder os til at se jer.

Sommersted IF.